fredag den 23. december 2011

MUSIKVARSEL


Før jeg trænger op / tar' jeg forskud på sorgen / for selvom det sku' bli' godt / er det stadig tirsdag morgen”. Sådan indledes Tirsdag Morgen, der åbner ep'en med det seksualtragiske hverdagspunkband De Triste Knald. Sangene er en række postironiske dyneløft i moderne soveværelser, men rundes af med den lyse og optimistiske I dag er min krop i et spændende humør: ”En lyst / men ikke som i går / som aldrig før / i dag er min krop / i et spændende humør”.

EP'en varer i omegnen af syv og et halvt minut, ligesom et rimelig trist knald. Det er også den samme tid det tager at ryge en cigaret. Når man så er færdig med det triste og tobakken er der gået et kvarter. Så kan man lytte til EP'en en gang til, ryge sig endnu en cigaret, og vupti, så har du faktisk brugt en halv time på at få det lige så godt som du havde det før.

Udgives i foråret 2012.  

tirsdag den 6. december 2011

K


En Adolphsen-pastiche
Privatdetektiven K hængte sit opslag op udenfor en Irma-butik, og eftersom han er privatdetektiv forsvinder han nu ubemærket ud af historien. Opslaget lagde stor emfase på den forduftedes evner udi overvågning. Af dem du tror du kender, som dem du tror du ikke kender. Nederst havde sedlen ti snipper med telefonnumre.

Selvom træerne snart blev brune og mistede deres blade, blafrede samtlige snipper stadig, skønt opslaget også var blevet brunt. Efterhånden begyndte logoet med forstørrelsesglasset og kikkerten at flyde ud, og tapen som holdt opslaget fast var udtørret.

Inspirationen ramte forfatteren idet han læser opslaget. Det er formiddag, men han skriver om natten. For at huske den historie opslaget har inspireret ham til, hiver han en snip af. Ti minutter senere kommer Fru Nielsen forbi. Hun kigger på sedlen som hun har skænket et stjålent blik hver gang hun har været i Irma, og opdager at der mangler en snip. Forskrækket lægger hun sine hemmeligheder sammen, kigger sig omkring og hiver en snip af opslaget. Efter hende kommer Johannes. Han ser at der mangler to snipper. En halv time efter er de alle revet af.

torsdag den 24. november 2011


En pige bevæger sig smilende på gaden
De dage man ikke rører jorden er de bedste. Så egentlig burde de dage hvor hun ikke kommer ud af sengen være lige så gode som de dage hvor hun er svævende.  

tirsdag den 22. november 2011

VIRKELIGHEDEN - SUNNY BEACH, T/R

Rasmus i slovakisk rastepladsæstetik. Tyve km udenfor Bratislava, Slovakiet.





Tereza boede i sin bedstemors gamle lejlighed, hvor alting stod som det havde gjort de sidste fyrre år. Rasmus og jeg står i modlysende morgenlys. Prag, Tjekkiet. 






Rapsmark, Lolland. Den Glade Viking, Sunny Beach.


 ”Det er fedest hvis I lige river lidt i trøjerne og sådan”. Den Glade Viking, Sunny Beach, Bulgarien.






Hjemtur. Det tog fem timer at komme tredive kilometer væk fra Sofia. Vi strandede i bulgarsk ingenmandsland og blaffede tilbage igen. Denne gang kunne vi ikke engang komme væk fra byen. Hen ad eftermiddagen beslutter vi at tage et tog til Budapest. Men billedet er flot. Ingen steder, Bulgarien.






Der er 766 km fra Sofia til Budapest, men det tog tyve timer. Der er kun ét jernbanespor, så da smuglere forsinkede toget ved den serbiske grænse, skulle vi ved hver station derefter vente på at de modkørende tog var passeret. Et par timer efter vi steg ud af toget i Budapest stod vi på en mørk tankstation, strandede igen. Stille, silende regn og totalt fravær af læ ville gøre det skrækkeligt at sove under åben ungarsk himmel. Vi blev desperate og greb en chance for at komme til Wien. Vi for vild i Wien og sov et par timer under en bro, for at vågne op og finde ud af at Wien er umådeligt kompliceret at komme ud af på tomlen. Vi begynder at traske ud af byen, tavse. Jeg var lige ved at græde, og overvejer hvad en flybillet hjem kan koste. Pludselig ser vi en tjekkisk bil ved et indkøbscenter. Held og tunger der er skruet godt på får os taget med ind i Tjekkiet, og derfra går det slag i slag til vi når Berlin om aftenen, 900 km væk. Brno, Tjekkiet.

søndag den 20. november 2011

UD AF AFRIKA



En parafrase over "Center for Vild Analyse"

Afrikas Stjerne er ved første øjekast et uskyldigt brætspil, hvis mål er at finde verdens største slebne diamant. Det er da også én måde at vinde spillet på. Find diamanten og rejs tilbage til civilisationen fra en af de to nordafrikanske byer du kan vælge at starte i. Men det er ikke den eneste måde.

I sin søgen efter diamanten finder man nemlig en del visa liggende rundt omkring. Disse visa er dog ubrugelige, men kun indtil det øjeblik en af de andre diamantjægere finder Afrikas Stjerne og styrter tilbage imod Marokko eller Egypten. For kommer man tilbage til sin rejses udgangspunkt med et visum inden diamantfinderen når tilbage til sit, vinder man spillet. Måske er spillets egentlige mål at undslippe Afrika?

Visum > Kæmpediamant ?
Lad os undersøge disse visa. Måske giver et visum dig mulighed for at stige ombord på den samme flyvemaskine som diamantbæreren, og så liste den fra ham der. Men spilleren med visummet må gerne tage afsted fra Cairo, selvom diamantbæreren skal afsted fra Tanger. En anden mulighed er, at spilleren ved at finde et visum opnår lovligt ophold i Afrika. Visumbæreren kan nu melde diamantbæreren til myndighederne for ulovligt ophold, hvilket vil give ham en del besvær og frarøve ham diamanten. Men det betyder jo ikke at diamanten falder i visumbærerens hænder.

Hvorfor kan et visum snigløbe en så værdifuld ædelsten? Fordi spillet ikke kun handler om at slippe væk med diamanten; I Afrikas Stjerne forskydes målet nemlig undervejs. Inden diamanten bliver fundet, er målet for alle spillere at finde diamanten. Det er med andre ord derfor de er i Afrika. Idet diamanten findes ændres dette. For spilleren der finder diamanten bliver målet at forlade Afrika (hans formål med ophold på kontinentet er ophørt, idet diamanten er fundet), og for de andre spillere bliver målet faktisk det samme (deres formål med ophold på kontinentet er også ophørt, idet diamanten er fundet og at det nu er umuligt for dem at finde den).

Spillet handler derfor om at slippe ud af Afrika hurtigst muligt når man ikke har nogen grund til at være der. I spillets optik er det værste onde at opholde sig formålsløst på Det Tabte Kontinent. Derfor er det største gode at slippe hurtigst muligt væk når der ikke er noget der kræver din tilstedeværelse i Afrika længere.  

lørdag den 19. november 2011

30690558


”Du kan altså ikke bare skrive dig ud af alting, Anders”. Det jeg hører i røret er det af mig selv der altid vil sige mig noget tirsdag aften klokken tretten minutter i midnat. ”Selvfølgelig kan jeg da det. Hvis bare jeg får slæbt mig hen til tastaturet hver evig eneste dag, så ender det med at jeg får tændt en gnist der futter det hele af du!”. ”Nej, sådan fungerer det ikke med dig. Du har nemlig ikke nogle følelser med i det, ikke engang dig selv har du med. Og samtidig er du alt for bevidst om alting i det. Alt for bevidst, fuldstændig ligeglad. Jeg synes bare at du skal droppe det”. ”Synes du virkelig det? Jeg har altså brugt virkelig mange kræfter på det”. ”Ja, det ved jeg, men det kommer ikke til at ske for dig. Man kan ikke dyrke og forædle et talent når man intet har”. Jeg vægter ordene en stund, og indser at han ikke er til at hugge eller stikke i. ”Jeg tror nu alligevel at jeg vil skrive en bog”, siger jeg i et så henkastet tonefald som muligt. Men jeg kommer alligevel til at smække på så telefonens limningerne knaser og det hviner i persiennerne. Sådan er det hver tirsdag, desværre.  

onsdag den 16. november 2011

tid


Zehn 
# 12 
Om ti minutter bliver alting anderledes. Sådan siger jeg altid til mig selv, men nu er der gået et par dage eller timer siden der sidst skete noget.

# 34
Om ti minutter bliver alting anderledes. Sådan siger jeg altid til mig selv, men nu er der gået et par dage eller timer siden der sidst skete noget.

# 205
Om ti minutter bliver alting anderledes. Sådan siger jeg altid til mig selv, men nu er der gået et par dage eller timer siden der sidst skete noget.

mandag den 14. november 2011

Synd og Skam

Synd og Skam spiller udknaldet smadderfolk på dansk. Simon og jeg lavede en video da de spillede i øvelokalet ved siden af vores.



Tjek AF MED HOVEDET, det er deres kollektiv med mere fra den samme kant med den samme kant.

Video: Simon Kjær Christiansen

"Jeg kan godt lide tanken om at man hjælper nogle andre mennesker"

Baggrund: Onsdag d. 9. november var det årets Operation Dagsværk-dag. Min ven Simon og jeg tog rundt i byen. Simon tog billeder, jeg snakkede. 


"Vi skal gøre den her gård ren for sand mellem brostenene og sådan noget”, fortæller pigerne. “Jeg kan godt lide tanken om at man hjælper nogle andre mennesker”. Sofie, Amalie og Emilie fra Virum Gymnasium fejede i en gård i Studiestræde.



"Jeg havde faktisk ikke bestemt hvad jeg skulle lave på dagsværkdagen før i søndags. Men så så jeg jobopslaget, og så tænkte jeg at jeg lige ville prøve. Mest fordi det kunne være fedt at lave noget med udvikling. Den der rådgiver-del tænkte jeg ikke så meget over. Men i dag er det jo så gået op for mig at rådgiver betyder spindoktor". Stephanie fra Skive Gymnasium var rådgiver for udviklingsminister Christian Friis Bach.



Et tomt klasselokale på et tomt københavnsk gymnasium.



"Vi har gjort gulvet rent. Og så har vi drukket Redbull, for vi har fri bar. Vi hørte rigtig høj musik i starten, men scenen skulle gøres ren, så nu er det slukket. Det har taget os et par timer at fjerne alle tyggegummierne. Og gaffatape, klistermærker og sterin. Så der har været lidt af hvert. Forskellige dejlige duftoplevelser". Katja, Sandra og Line fra Falkonergårdens Gymnasium gjorde rent på Pumpehusets dansegulv. 




"Det er ikke særlig hårdt, rimelig afslappet. Ligger bare ned, pusler lidt rundt med min støvsuger. Jeg har taget en masse ting ud herinde fra. Det var lidt hårdt. Der lå sådan en mærkelig dukkearm. Og der ligger en kæmpestor hammer derovre. Jeg vil skyde på at det er 50 år siden der har været nogen her sidst. Det er dog lidt træls at min ven ikke er her. Han var i byen i går". Alexander fra Christianshavns Gymnasium gjorde rent under Pumpehusets scene. 




"Vi sætter cyker på plads, tilbage i cykelstativerne. Rydder op her på Nørreport, så folk kan komme igennem. Det er fedt at få lov til at gå og kaste rundt med folks cykler. Det er drømmejobbet. Outfittet er lækkert. Dejlige kasketter. Pigerne kigger. Man kan godt mærke at de vil have sådan en OD-arbejder. Vi ville dig ikke gøre det her frivilligt. Men vi er her for at hjælpe Peru". Gil, Oliver og Rasmus fra Ørestad Gymnasium var blevet hyret af DSB. 

Billeder: Simon Kjær Christiansen. 

fredag den 11. november 2011

natnatnat


Improviseret og nu nedskrevet godnathistorie. 

Jeg går rundt om natten, der er ikke alle dem der kigger igennem mig. Det var det sidste han sagde før han forlod mig, gik ned ad vejen, ind på stien, rundt om søen. Ind i skoven, ned over bakken og over vejen. Ind mellem husene, og igennem en have. Han drejede til højre ved postkassen, gik tilbage langs den store vej, drejede til venstre ved skolen, kom til hvor vi skiltes og trådte ind i den krop som er vores begges.  

fredag den 21. oktober 2011

Frisør

Min søster Eva har skrevet en bog, "Mine første 10 år". Her er kapitel tre.

Frisør
Dengang jeg var 3 år, klippede jeg mig selv.
Jeg sneg mig ud i køkkenet,
Tog en saks, og sneg mig ind igen.
Jeg begyndte at klippe lidt hår af så mere og mere.
Lagde saksen og sov.
Næste morgen fandt min mor mig, og fik et kæmpe chok.
Så skulle jeg til frisøren og blev næsten helt skallet.
Så skulle jeg i børnehave, og det var pinligt.