MUSIKVARSEL

”Før jeg trænger op / tar' jeg forskud på sorgen / for selvom det sku' bli' godt / er det stadig tirsdag morgen”. Sådan indledes Tirsdag Morgen, der åbner ep'en med det seksualtragiske hverdagspunkband De Triste Knald. Sangene er en række postironiske dyneløft i moderne soveværelser, men rundes af med den lyse og optimistiske I dag er min krop i et spændende humør: ”En lyst / men ikke som i går / som aldrig før / i dag er min krop / i et spændende humør”.

EP'en varer i omegnen af syv og et halvt minut, ligesom et rimelig trist knald. Det er også den samme tid det tager at ryge en cigaret. Når man så er færdig med det triste og tobakken er der gået et kvarter. Så kan man lytte til EP'en en gang til, ryge sig endnu en cigaret, og vupti, så har du faktisk brugt en halv time på at få det lige så godt som du havde det før.

Udgives i foråret 2012.  

VIRKELIGHEDEN - SUNNY BEACH, T/R

Rasmus i slovakisk rastepladsæstetik. Tyve km udenfor Bratislava, Slovakiet.

Tereza boede i sin bedstemors gamle lejlighed, hvor alting stod som det havde gjort de sidste fyrre år. Rasmus og jeg står i modlysende morgenlys. Prag, Tjekkiet. 

Rapsmark, Lolland. Den Glade Viking, Sunny Beach.

 ”Det er fedest hvis I lige river lidt i trøjerne og sådan”. Den Glade Viking, Sunny Beach, Bulgarien.

Hjemtur. Det tog fem timer at komme tredive kilometer væk fra Sofia. Vi strandede i bulgarsk ingenmandsland og blaffede tilbage igen. Denne gang kunne vi ikke engang komme væk fra byen. Hen ad eftermiddagen beslutter vi at tage et tog til Budapest. Men billedet er flot. Ingen steder, Bulgarien.

Der er 766 km fra Sofia til Budapest, men det tog tyve timer. Der er kun ét jernbanespor, så da smuglere forsinkede toget ved den serbiske grænse, skulle vi ved hver station derefter vente på at de modkørende tog var passeret. Et par timer efter vi steg ud af toget i Budapest stod vi på en mørk tankstation, strandede igen. Stille, silende regn og totalt fravær af læ ville gøre det skrækkeligt at sove under åben ungarsk himmel. Vi blev desperate og greb en chance for at komme til Wien. Vi for vild i Wien og sov et par timer under en bro, for at vågne op og finde ud af at Wien er umådeligt kompliceret at komme ud af på tomlen. Vi begynder at traske ud af byen, tavse. Jeg var lige ved at græde, og overvejer hvad en flybillet hjem kan koste. Pludselig ser vi en tjekkisk bil ved et indkøbscenter. Held og tunger der er skruet godt på får os taget med ind i Tjekkiet, og derfra går det slag i slag til vi når Berlin om aftenen, 900 km væk. Brno, Tjekkiet.

"Jeg kan godt lide tanken om at man hjælper nogle andre mennesker"

Baggrund: Onsdag d. 9. november var det årets Operation Dagsværk-dag. Min ven Simon og jeg tog rundt i byen. Simon tog billeder, jeg snakkede. 

"Vi skal gøre den her gård ren for sand mellem brostenene og sådan noget”, fortæller pigerne. “Jeg kan godt lide tanken om at man hjælper nogle andre mennesker”. Sofie, Amalie og Emilie fra Virum Gymnasium fejede i en gård i Studiestræde.

"Jeg havde faktisk ikke bestemt hvad jeg skulle lave på dagsværkdagen før i søndags. Men så så jeg jobopslaget, og så tænkte jeg at jeg lige ville prøve. Mest fordi det kunne være fedt at lave noget med udvikling. Den der rådgiver-del tænkte jeg ikke så meget over. Men i dag er det jo så gået op for mig at rådgiver betyder spindoktor". Stephanie fra Skive Gymnasium var rådgiver for udviklingsminister Christian Friis Bach.

Et tomt klasselokale på et tomt københavnsk gymnasium.

"Vi har gjort gulvet rent. Og så har vi drukket Redbull, for vi har fri bar. Vi hørte rigtig høj musik i starten, men scenen skulle gøres ren, så nu er det slukket. Det har taget os et par timer at fjerne alle tyggegummierne. Og gaffatape, klistermærker og sterin. Så der har været lidt af hvert. Forskellige dejlige duftoplevelser". Katja, Sandra og Line fra Falkonergårdens Gymnasium gjorde rent på Pumpehusets dansegulv. 

"Det er ikke særlig hårdt, rimelig afslappet. Ligger bare ned, pusler lidt rundt med min støvsuger. Jeg har taget en masse ting ud herinde fra. Det var lidt hårdt. Der lå sådan en mærkelig dukkearm. Og der ligger en kæmpestor hammer derovre. Jeg vil skyde på at det er 50 år siden der har været nogen her sidst. Det er dog lidt træls at min ven ikke er her. Han var i byen i går". Alexander fra Christianshavns Gymnasium gjorde rent under Pumpehusets scene. 

"Vi sætter cyker på plads, tilbage i cykelstativerne. Rydder op her på Nørreport, så folk kan komme igennem. Det er fedt at få lov til at gå og kaste rundt med folks cykler. Det er drømmejobbet. Outfittet er lækkert. Dejlige kasketter. Pigerne kigger. Man kan godt mærke at de vil have sådan en OD-arbejder. Vi ville dig ikke gøre det her frivilligt. Men vi er her for at hjælpe Peru". Gil, Oliver og Rasmus fra Ørestad Gymnasium var blevet hyret af DSB. 

Billeder: Simon Kjær Christiansen. 

Tjek Operation Dagsværk.