”Før jeg trænger op / tar' jeg
forskud på sorgen / for selvom det sku' bli' godt / er det stadig
tirsdag morgen”. Sådan
indledes Tirsdag Morgen, der
åbner ep'en med det seksualtragiske hverdagspunkband De Triste Knald.
Sangene er en række postironiske dyneløft i moderne soveværelser, men rundes
af med den lyse og optimistiske I dag er min krop i et spændende humør:
”En lyst / men ikke som i går / som aldrig før / i dag er min
krop / i et spændende humør”.
EP'en varer i omegnen af syv og et
halvt minut, ligesom et rimelig trist knald. Det er også den samme
tid det tager at ryge en cigaret. Når man så er færdig med det
triste og tobakken er der gået et kvarter. Så kan man lytte til
EP'en en gang til, ryge sig endnu en cigaret, og vupti, så har du
faktisk brugt en halv time på at få det lige så godt som du havde
det før.
Udgives i foråret 2012.